Retningslinjer på Omnihorse

Sådan får du mest ud af sitet

 

Hvad er dine muligheder på Omnihorse?

Omnihorse er en platform, hvor du kan møde andre, der deler samme passion for heste som dig. Her kan du danne nye relationer og venskaber med udgangspunkt i sporten, og dele dine erfaringer og interesser i et sikkert fællesskab, hvor det bærende element er respekt for alle medlemmer. 

Omnihorse Specialister 

På Omnihorse finder du vores specialister, som hjælper med at skabe værdifuldt content til vores medlemmer.
Vores specialister ønsker at gøre en forskel og deler deres viden i grupperne her på Omnihorse og i vores nyhedsartikler.

Grupper 

Du kan finde og følge de grupper, der matcher dine interesser indenfor heste. Eller du kan lave din egen! Du skal blot sige til HER

Shop 

Vores webshop kommer i efteråret 2019 til at fungere som en markedsplads, hvor alle kan købe og sælge varer, der har relevans for hestefolket. Vores medlemmer kan handle med hinanden på en sikker måde, så dårlige handler imellem private snart hører fortiden til. Vi håndterer nemlig både betaling og fragt imellem køber og sælger, så du ikke skal være nervøs for at forudbetale en vare fra en sælger, du ikke kender. 

Hvad kan du forvente dig af os?

  1. Du ser kun det, du har lyst til. 
    Vi bruger nemlig ikke algoritmer. Vi vil ikke bestemme, hvad du skal se på Omnihorse - du er 100% i førersædet for det indhold, du gerne vil møde. Når du abonnerer og følger en gruppe, så er det kun herfra, du modtager notifikationer. Vi har heller ikke reklamer og larmende bannerannoncer på vores platform, som kan forstyrre dig.

  2. Vi bruger ikke likes
    Vi ønsker, at indholdet skal være i fokus. Det er ikke en popularitetskonkurrence.

  3. Vi har ingen reklamer, bannerannoncer eller anden larm
    Vi vil ikke have unødig støj på Omnihorse – der er masser af reklamer på andre medier, og der må de gerne blive. Vi ønsker at skærme dig fra ekstern støj, som du ikke selv har valgt til.

  4. Vi er et betalingssite
    Hos Omnihorse betaler man et månedligt medlemsfee for at være en del af vores fællesskab.
    Dette betyder, at vi kan stille krav til indholdet og sikre respekten for hinanden. Hvis man betaler for at være et sted, så opfører man sig sandsynligvis også på en ordentlig måde. Og vi kan tillade os at udelukke medlemmer, som ikke lever op til vores etikette om adfærd på Omnihorse. Dette gør også Omnihorse til et sikkert sted at opholde sig for juniorer, hvis forældre ikke ønsker at de skal være på andre sociale medier.
     
  5. Dine data er dine egne!
    Vi sælger ikke dine data og vi videregiver ikke dine informationer til 3. part.

  6. Velgørenhed
    Som Omnihorse kommer til at vokse, vil vi sikre, at en del af vores fortjeneste bliver brugt på gode formål.
    Du og de andre medlemmer kan nominere og stemme på, hvilke formål med fokus på heste, der fortjener økonomisk opbakning. Vi vil lave en afstemning én gang om året, og du kan som medlem påvirke, hvem der skal modtage støtte.

  7. Alle vores medlemmer er verificeret
    Hos Omnihorse bliver man verificeret, når man køber et medlemsskab. Vi vil nemlig ikke så gerne have trolls eller fake profiler indenfor universet. 

Hvad vi forventer os af dig

  1. Vær dig selv
    Opret din rigtige profil med rigtige billeder. Vær ærlig, åben og giv noget af dig selv

  2. Respekt for andre
    Omnihorse består af mange forskellige medlemmer, forskellige hesteinteresser, oplevelser og meninger.
    Alle er en del af dette fællesskab, fordi man ønsker at være her. Vi er alle forskellige og unikke - respekter venligst dette. Og brug vores forskelle som en styrke og noget godt.

  3. Ingen spam
    Det ikke er tilladt at spamme – og vil føre til øjeblikkelig udmeldelse.

  4. Rapportering
    Du er velkommen til at rapportere enhver form for misbrug. Vi tjekker rapportering løbende.

  5. Forslag
    Du må meget gerne komme med ændringsforslag. Vi tager stilling til alle forslag, når vi forbedrer Omnihorse.

  6. Vil du have din egen gruppe?
    Hvis du kunne tænke dig din egen gruppe på Omnihorse, så kan du med fordel se mere HER.

  7. Privat indhold
    Omnihorse er et privat og lukket fællesskab. Derfor må du gerne huske, at personligt indhold, som deles på Omnihorse ikke nødvendigvis ønskes delt udenfor Omnihorse.

 

Vi håber, du bliver glad for at at være en del af Omnihorse.