Mit liv med heste

Signe Kongebro var vinder af Hubertusjagten i 2019 - læs om jagtridning fra Signes perspektiv

Hubertusjagt

 

Ugens rytter-spotlight er denne gang jagtrytter Signe Kongebro, der sammen med sin DV–vallak Kashmir red sejren ind til Hubertusjagten 2019. Signe elsker at være sammen med sine heste, og hjertet banker for nye spændende naturoplevelser søndag efter søndag i jagtsæsonen i underholdende og livgivende fællesskab med sine jagtkollegaer og heste. Selv hestene finder bedste venner, som de foretrækker at løbe i gruppe med.


Signe fortæller:


"Hjertet bankede lidt ekstra sidste år da vi, ca. 100 ryttere, gjorde os klar til start til årets hubertusjagt 2019. Det blev et minderig ridt, hvor jeg og Kashmir red sejren ind. Hubertusopløbet på Kashmir er uden tvivl den ultimative rideoplevelse, og min største bedrift til hest. Det var virkelig fantastisk.

 

Hubertusjagten er årets højdepunkt for jagtrytterne, men jagtridning er meget mere end det at ride. Det er også den bedste naturoplevelse i det bedste fællesskab søndag efter søndag. Jeg elsker at mærke hestens vilje og dygtighed i dens naturlige omgivelser og se, hvad den i virkeligheden er skabt til. Hestene bliver jo også venner med hinanden, når de ses søndag efter søndag, og det er sjovt at se, hvordan de foretrækker nogle frem nogle andre. Selv heste, der i starten møder op med en rød sløjfe i halen, lærer at slappe af og finder sin plads i flokken. Både heste og ryttere bliver bedre socialt af jagtridning. Jagtridningen er en god blanding af adrenalinsus i maven, meget underholdende og livgivende fællesskab, og nye spændende naturoplevelser hver eneste søndag – noget jeg aldrig ville have oplevet, hvis jeg ikke red jagt. I forhold til anden ridesport, er jagt en slags holdsport med kun et hold – og der er balanceret diversitet mellem mænd, kvinder og unge og ældre. Det er ligesom en storfamilie.

 

Hubertusjagt

 

Jeg er i dag 48 år, og hestene har været i mit liv, siden jeg som glad ridepige på 5 år startede på rideskole. Når jeg kommer hjem efter en anstrengende dag på tegnestuen, er det bare lykke at gå i stalden. Jeg glemmer alt og er bare i nuet. Fysisk strabadserende med tunge sadler, stift læder, tunge trillebøre, springbomme der skal flyttes etc. Jeg elsker at være i heste-selskab. Jeg behøver ikke at ride for at opnå den dopaminfølelse. Vi har haft egne heste i ti år, og vi har haft to før dem vi har nu. Vi har tre DV heste på 14, 6 og 4 år. Vi kan godt lide lette, højtstillede springavlede sportsheste med tydelig tænding, og selvom Hubertusvinderhesten Kashmir er dressuravlet på Don Schufro, er faderen Kanudos XX, der har den lethed og hurtighed, vi bruger til jagtridningen. De to unge ”Merino” og ”Bomuld” er springavlede med ophav fra henholdsvis Bøgegårdens Graf Stakkato og Heinsgårdens Crista.

Hubertusjagt

Dressur og samspil i ridningen


Jeg rider dressurundervisning hver uge på to af hestene, og rider jagt hver søndag. Min datter på 18 undervises i dressur og spring på vores to yngste heste, og derudover rider mine to dressurparter hestene til undervisning. Vi ville ikke kunne ride som vi gør uden ugentlig dressurundervisning hos Nadia Gernow. Dressuren giver os så meget i forhold til at kunne operere indenfor terrænridning og spring. Pedro Gosk underviser os i spring ugentligt.


Vi arbejder målrettet med at forberede og træne hestene, men min vigtigste oplevelse med heste er nu at man ikke kan styre hestene – man har allerhøjest indflydelse. Hesten gør jo meget af arbejdet, og det handler om at finde balancen med ikke at skulle blande sig for meget under ridningen. Det er underfundigt at opleve, hvordan (non-verbalt) lederskab og samarbejde mellem to arter kan ske. At opleve, hvordan min egen indstilling til tingene har stor indflydelse på hesten. Man kan jo ikke flytte rundt på 500 kilo, som der ikke er enighed om, og derfor skal man finde andre måder at få de ting igennem, man ønsker.


Kashmir er en ganske særlig hest. Han er smart, hurtig og jeg er til stadighed imponeret over hans transformation fra en klassisk dressurhest, uden hverken spring eller terrænerfaring, til at udfolde sig til at være en vidunderlig jagthest fuld af mod, stabilitet og omgængelig med de andre i feltet. Alt dette er jo sket sammen med mig. Det er noget, vi har lært sammen.  

 

Hubertusjagt

 

Bonus info:


Hvad er Hubertusjagt?
Hubertusjagten er et forhindringsløb til hest, der foregår hvert efterår. Jagten er 11 km lang med 32 forhindringer, og opkaldt efter jagtens skytshelgen Hubertus. Årets Hubertusjagt afholdes første søndag i november. Sådan har det været siden år 1900 - dog med enkelte undtagelser under 2. verdenskrig. Hubertusjagten er en symbolsk videreførelse af de gamle parforcejagter, som Dyrehaven oprindeligt er anlagt til. Det enestående stjerneformede stisystem blev anlagt i 1680’erne af Christian V med det formål, at kongen kunne have udsyn over vildt, hunde og jægere i forbindelse med parforcejagter. Her lod man hunde støve ræven op, og feltet fulgte hunde og ræv. I dag er der ingen jagthunde, og ræven er erstattet af ”forlorne” ræve i form af to erfarne ryttere, som rider forrest med rævehaler på deres røde ridejakker. Tempoet styres af feltets master, som rider med høj hat. Selve jagten afsluttes, som noget særligt denne dag, med et opløb for den gruppe ryttere, som har kvalificeret sig hertil. Opløbsstrækningen går ad den gamle galopbane fra Hjortekær med målet nord for Slotspladsen.

 

Must have udstyr til jagtridning:
Rød jakke med sort krave, hvide bukser og sorte (velpudsede) støvler.
En god springsadel.
En stigrem om halsen (cordeo) til at standse hesten, hvis den bliver for ivrig og stærk.
+ lyst til fart, gode grin og skønne naturoplevelser

 

Signe om jagtridning:
Det er en holdsport, og jeg har ikke oplevet samme hjælpsomhed og omsorg fra medryttere nogen andre steder i ridesporten. Det er ligesom en storfamilie.

Hubertusjagt

 

 

>> Se de andre artikler <<

 

 

 

.