Anne Soelberg tog berideruddannelsen på island

Af Mia Balint

"Min kærlighed faldt på den islandske hest, da jeg var barn og kom hos min veninde, hvis mor havde to islandske hopper. Dem red jeg på og en årrække senere tilred jeg et afkom efter den ene af hopperne. 

I slutningen af mine folkeskoleår red jeg store varmblodsheste heste og gik også på efterskole, hvor jeg havde ridning som linjefag. Vi havde en dygtig underviser og jeg red både spring og dressur.

Efter gymnasiet, hvor jeg havde arbejdet for berider Søren Valentin sideløbende med skolen, rejste jeg til Island for at træne islandske heste. De første to år på Island arbejdede jeg på et par stutterier, det ene af dem Grafarkot i Vestur-Húnavatnssýslu. Her tilred jeg mange heste, fik undervisning og red stævner.

Min interesse for at dygtiggøre mig var dog stadigt voksende og jeg søgte ind på University College Hólar for at tage den islandske berideruddannelse, som er kendt for at uddanne sine elever på højt niveau. Vi var nogle og tyve stykker der startede op og vi var otte, der tre år senere stod med FEIF-level 3 træner og instruktørbeviset i hånden. Uddannelsen kræver på 3. årgang, at man selv medbringer både en 4-gænger og en 5-gænger, som man modtager undervisning på og som man senere tager eksamen på i hhv. dressur, firgang og femgang. Op til tredje-året er der bl.a. også eksaminer som unghesteprøven, hvor man er til eksamen med en række ungheste, som man har trænet op helt fra rå. Hestene bliver vurderet på bl.a. lydighed, tillid, samspillet med træneren, smidighed, respons for hjælperne, gangarter og bæring.

Efter årene på Hólar arbejde jeg på bl.a. Stutteriet Oddhóll og hos Skapti og Hildur på Hafsteinsstadir, som er et af mine yndlingsstutterier.  Her trænede jeg hoppen Dimmblá fra Hafsteinsstödum, som jeg også vandt B-flokk på til mesterskaberne det år i klubben Léttfeti. Vi kvalificerede os også til det store islandske stævne Landsmót."

Anne Soelbergs uddannelsesmæssige baggrund

"Jeg har altid været videbegærlig, og jeg har gymnasial uddannelse og en uddannelse som lærer foruden min titel som berider, træner og instruktør. Jeg elsker at formidle viden om hestene og hjælpe andre ryttere med at komme til at fungere optimalt i samspillet med deres egne heste.

For mig har nysgerrigheden drevet værket og det var ikke en endelig beslutning om at leve af hestene, der gjorde at jeg rejste til Island eller som var årsagen til at jeg søgte ind på Hólar. Jeg har været drevet af at ville blive det bedst mulige hestemenneske, såvel som den dygtigst mulige rytter ud fra mine evner og talenter.

Jeg har på denne vej især erfaret at min indføling med hestene er én af mine største forcer. 

En af mine absolut dygtigste lærere på Hólar, Eyjólfur Ísólfsson, sagde engang til os på holdet, at det langtfra var  os alle sammen, der ville komme til at leve af hestene, da vejen er hård. Det tænkte jeg ikke så meget over dengang, men i dag kan jeg se, at han havde ret. Det er et arbejde der kræver en viljestyrke og et mod, som man ikke nødvendigvis behøver som lønmodtager i et sikkert job.

Berideruddannelsen tages på Hólar i Hjaltadal, som ligger i det nordlige Island. Engang var der bispesæde på stedet, så det er et sted, hvor man mærker historiens vingesus. Min morfar var arkitekt og restaurerede engang kirken på Hólar, mange år før jeg kom til stedet.

Rejste til Island for at lære - uden at kunne sproget i forvejen

"Da jeg rejste til Island kunne jeg ikke sproget. Det måtte jeg lære ved at tale med de islændingene, som jeg boede hos, arbejdede sammen med, mødte gennem venner og familierne til dem, som jeg var ansat hos.

Det kom hurtigt, som sprog ofte gør, når dagligdagen nødvendiggør en læring. Heldigvis havde jeg lært mig islandsk,  da jeg begyndte på Hólar, hvor uddannelsen foregik på islandsk. I mange år kunne jeg snyde folk til at tro, at jeg kom fra øen, men nu er mit islandske en anelse påvirket af, at jeg har været hjemme i  Danmark i flere år.

På Hólar modtog vi både teoretisk og praktisk undervisning. Som regel lå teoritimerne før middag, så vi var i stalden og til rideundervisning efter det varme middagsmåltid. Vi skiftedes til at morgenfodre før timerne begyndte, og vi havde en times undervisning før morgenmaden.

Vi havde mange forskellige fag som anatomi, rideteori, didaktik, jordbrug, skoning og beskæringer, hegnslære og læren om indretning af staldbygninger.

Efter alle undervisningsforløb afsluttede vi med enten en prøve eller en eksamen. Det gjaldt både de teoretiske og praktiske fag.

Uddannelsen indbefattede også praktikker på stutterier og i træningsstalde, så det kom godt ind under huden at have mange heste mellem hænderne i enten tilridnings- eller træningsforløb. Når en praktik skulle bestås, kom et team af lærere fra skolen foruden en ekstern censor, som bedømte resultaterne med de enkelte heste."

De vigtigste principper, Anne Soelberg har lært i sin uddannelse

"Principperne omkring horsemanship har været meget vigtige for mig at tage med videre. Hesten er altid ens bedste læremester, og den fortæller dig, hvad den kan være med til, hvis ellers du lytter til den og dens nogle gange meget små og diskrete signaler om dens velbefindende eller ubehag.

Det  første, jeg gør om morgenen, er at fodre og tjekke op på at alle heste har det godt. Mens træningshestene spiser deres morgenwrap fodrer jeg vores avls- og ungheste. Derefter er det dagens træning, som jeg varierer mellem arbejde fra jorden, ridning på bane og ridning ud på længere strækninger for at træne kondition og udholdenhed. Når jeg har salgsheste, skal der også besvares henvendelser, optages billedmateriale og videoer, hestene skal fremvises og når en køber beslutter sig, skal der skrives kontrakt og laves sundhedsundersøgelse med dyrlægen. Andre dage kommer smeden eller den hestefysioterapeut, som jeg bruger til heste med stivheder i f.eks. skuldre eller bagpart. Jeg er altid meget opmærksom på hestene, og er der læring, de ikke kan tage ind eller har meget svært ved, så forholder jeg mig til min egen tilgang, og hvis det ikke er nok, undersøger jeg om der er behov for et besøg af hestefysioterapeut. Jeg fører træningsdagbog for hver enkelt hest, så  jeg altid kan følge med i, hvad jeg har lavet med hesten og hvad jeg skal have fokus på fremover.

Andre dage tager jeg ud og underviser. Typisk kommer folk til undervisning for at få  hjælp til at få deres hest til at fungere bedst muligt, til at opbygge tillidsforholdet mellem hest og rytter og til at forbedre smidighed og gangarter. 

Jeg  får også folk til undervisning og vejledning, når deres hest har været i et træningsforløb. Så hjælper jeg kunden med at lære sin hest at kende med de nye kompetencer for øje, som hesten har tilegnet sig under træningen. 

Jeg træner og underviser indtil hen på eftermiddagen og sen eftermiddag eller tidlig aften er jeg igen på min foderrunde og har i mellemtiden sørget for at stalden er ren og ryddelig, inden en ny træningsdag begynder. Jeg tjekker også op på mine avlshopper og egne ungheste engang senere på dagen, så jeg ved at ingen mangler noget."

Sådan kan du komme igang med at ride islandske heste

"Hvis man har interesse i at lære mere om islandske heste eller er interesseret i at begynde at ride vil jeg anbefale, at man i første omgang undersøger, om der er aktivitet omkring islandske heste i ens lokalområde. Mange gange findes der en lokalklub under Dansk Islandshesteforening, DI, eller der arrangeres undervisning, stævner og rideture i området. 

Der er flere steder, der udbyder turridning på islandske heste, hvor man kan komme på en ridetur på en erfaren hest. Det er god måde at finde ud af om ridningen på islandske heste er noget for dig. 

Hvis man bliver fascineret af at ride på den lille, robuste hest, som islænderen er, vil jeg anbefale, at man undersøger muligheden for at have sin egen islandske hest. Den er en forholdsvis nem hest at holde i enten løsdrift eller gående ude.  Mange steder tilbyder opstaldning, og hvis man har jord selv, kan man indrette en fold til formålet. Man skal bare altid huske, hvor sociale heste er. Det er aldrig godt for dem ikke at have en flok i form af en eller flere andre heste."

Annes bedste oplevelse med heste

"Den hesteoplevelse, som har gjort størst indtryk på mig, var engang på Island, hvor jeg deltog i fåresamling i fjeldet. Vi red ud i flok kl. 5. om morgenen efter at have mødtes mange til hest for at aftale, hvem der skulle finkæmme hvilket areal på fjeldet for får og lam. Fåre- og hestesamlinger foregår om efteråret, hvor dyrene skal hentes hjem til gårdene efter sommergræsning på fjeldet. 

Jeg  red min venindes hest, en stor, sort vallak efter Otur frá Saudárkróki, en legende af en hingst, som har givet mange gædingar, altså mange rigtigt gode ride-og konkurrenceheste. 

Han blev ikke træt, selv hen mod aften var han stadig frisk og tøltede afsted, som kunne han gøre det af sig selv, uanset om der var rytter på ham eller ej. På et tidspunkt var vi adskilt fra alle andre indsamlere og måtte ned ad en stejl skrænt med løst grus for at komme efter den gruppe får og lam, som befandt sig i slugten, hvor vi var.  Stående på græsset ved toppen af slugten tænkte jeg, at her måtte vi koncentrere os godt for at komme helskindet ned til gruppen med får Den sorte vallak satte sig på bagparten og sådan kurede vi ned til bunden af slugten. Fårene fik vi med os, idet de løb foran os i den rigtige retning, ned mod dalen, hvor alle får skulle samles. Et andet sted på ruten måtte jeg slippe ham for at kunne balancere på en smal sti, han fulgte efter mig, selv uden at jeg holdt i tøjlen. Vi var et team, og jeg var hans flok. Sådan fulgtes vi hele dagen ad i de forskellige arbejdssituationer, som krævedes for at indsamlingen lykkedes. Den oplevelse af samhørighed med hesten, som jeg mærkede dér, har jeg med mig hver dag, når jeg træner en hest uanset uddannelsesniveau. Tilliden er fundamentet i alt arbejde."

Sådan ser Annes fremtid ud med heste

"Jeg vil fortsætte med at tilride, træne og undervise ud fra mine værdier omkring tillid mellem hest og rytter. Jeg vil gerne at flere oplever, hvor godt og givende samarbejdet kan være, når hesten forstår, hvad man ønsker med den. En af mine ambitioner er at avle nogle gode heste her på stedet, som jeg ser frem til selv at tilride og gøre omverdensvante, så de kan komme ud i verden og give andre ryttere uforglemmelige oplevelser.

Selv om jeg af natur ikke er meget konkurrencemenneske, vil jeg gerne ud at vise islænderverdenen, at det er muligt at træne sig til et højt niveau i sporten eller avlen uden at hænge ude på siden af hesten eller at lægge sadlen for langt tilbage mod lænden, som man desværre ofte ser til stævner, konkurrencer og kåringer for islandske hest. Tiden er til at gøre op med dette, for den islandske hest har også en smertegrænse, selv om den er utroligt sej, sjældent siger fra og kører meget langt på literen."

Vil du følge Anne Soelbergs arbejde med hestene, kan du tilmelde dig hendes gruppe HER.

Tilbage til artikler