Giftige planter for heste
Ahorn - det skal du holde øje med
Af Mia Balint
Flere rundt om i landet melder om en eksplosion af giftige planter på foldene – engbrandbæger, vild pastinak og ahorn.
Det milde efterår kan måske have været medvirkende til – i hvert fald for ahorns vedkommende – at give en forøget produktivitet af ’frugter’ fra træerne. I denne artikel gennemgår vi giftigheden, symptomer og hvad dyrlægen gør, når hesten er blevet forgiftet.
Ahorn, blade og andre dele af ahorntræet indeholder giftige tanniner (garvesyre). I modsætning til f.eks. grise (som uden helbredsrisici kan æde ahorn), så danner disse tanniner giftstoffer, når de fordøjes af hesten, hvilket kan give store skader på tarmene, lever og nyrer.
Ahornforgiftning er heldigvis sjældent hos heste, og det lader til, at nogle heste er mere tilbøjelige til ahornforgiftning end andre heste. Noget tyder på, at der findes ”gode år” og ”dårlige år”, hvor der i de gode år er meget få tilfælde af ahornforgiftning, imens der i andre år er flere heste, der har været ramt.
De nye, friske ahorn om foråret er mere giftige end senere på året, da de indeholder en større koncentration af tanniner. I alle tilfælde giver det mening at begrænse din hests adgang til ahorn.
Ahornens frø ligner små 'helikoptere', og de spredes nemt med vinden
Symptomer på ahornforgiftning
Nogle heste tager ikke skade efter at have indtaget ahorn. På den anden side er der heste, som ikke skal have ædt ret meget, før de bliver rigtig syge. Ved forgiftning får hesten diarré, og der er oftest blod i afføringen. Hesten kan også udvise koliksymptomer. I andre tilfælde er symptomerne mindre voldsomme – hesten kan være sløv og have mindsket appetit og bruge mere tid på at ligge ned, ligesom den også kan have feber. Hvis hestens symptomer opstår gradvis over flere dage, er prognosen bedre, end hvis den udviser stærke symptomer indenfor kort tid.
Forebyggelse
Forgiftning handler om eksponering. Du kan beskytte hesten ved at indhegne området, hvor træerne står. Nedfaldne ahorn og blade skal samles op og fjernes fra hestens fold så ofte som muligt – men i praksis er det svært at nå at fjerne hver dag. Men hvis hesten ellers har adgang til godt stråfoder på folden, vil den være mindre tilbøjelig til at æde andre fristelser på folden.
Den største risiko findes hos heste, der har begrænset adgang til græs eller strå – hvis de f.eks. går på jordfold, og der er ahorntræer i nærheden. De vil selvfølgelig søge alternative ting at æde, hvis der er knaphed på ressourcerne, så her er (endnu en) grund til at sikre, hestens har noget at æde i løbet af dagen.
Har du din hest stående et sted, hvor ahorn er et stort problem, og du ikke kan nå at få bugt med det, kan du overveje at stille hesten på boks, og sikre alternative måder at lade hesten bevæge sig på. Og hvis du har grise på opstaldningsstedet, kan du lade dem klare oprydningsarbejdet på folden for dig 😉 De kan æde ahorn helt uden sundhedsrisici.
Hvad gør dyrlægen i tilfælde af forgiftning?
Dyrlægen kan ikke redde allerede opståede skader inde i hesten, men kan i nogle tilfælde give hesten nogle ting, der skubber tingene igennem fordøjelsessystemet og ud – ved hjælp af aktivt kul i foderet ( som tiltrækker toksiner), Epsom salte og flydende paraffin, samtidig med at hesten får væske og elektrolytter tilført via drop.